At skrive vinteren frem
- Arnannguaq Gerstrøm
- 11. okt.
- 4 min læsning
Nogle værker begynder som en erindring af lys. Andre som en lyd.
Ukioq – vinter – opstod af begge dele: en sprød, klar tone, som når nyfalden sne giver efter
under fødderne.
Her begynder jeg at dele mine værker – ét ad gangen – både de tidligere og de helt nye.
Jeg starter med et værk, der betyder særligt meget for mig, både musikalsk og gennem et stærkt, positivt samarbejde.
Når jeg komponerer, starter det sjældent med toner på papir.Det begynder med en sansning – et åndedrag, et billede, en klang.
Sneens lyd i bratschen
I arbejdet med Ukioq husker jeg tydeligt, hvordan Katherine viste mig forskellige lyde på sin bratsch.
Hun formede en tone, der lød som at gå i nyfalden sne – den dér sprøde, fine lyd, som opstår i det øjeblik, man træder på sneen, og den giver efter.Den lyd blev startpunktet for hele værket – og for selve følelsen af at skrive vinteren frem.
Ukioq betyder vinter på grønlandsk og er inspireret af de vidtstrakte hvide flader, stilheden og de kræfter, der former både natur og mennesker.
Musikken bevæger sig i lange, melodiske passager, der søger at indfange vinterens særlige lys og fornemmelsen af horisonten.
De alternative spilleteknikker fungerer som lydlige billeder af omgivelserne: vindlyde gennem instrumenterne spejler storm og åndedrag, cracking sounds på bratschen minder om sneens knirken, og key rattles skaber associationer til isnende bevægelser i landskabet.
På den måde væves naturens rå klang ind i musikkens poesi – dér, hvor det konkrete og det følte mødes.
Et møde mellem Grønland og Skotland
Ukioq blev mit første samarbejde med Skotland, og mit første møde med Katherine Wren og Nordic Viola – et ensemble, der bygger musikalske og kulturelle broer i hele Nordatlanten.
At høre værket blive opført i Glasgow, omgivet af kolde vintergader og en varm modtagelse, var som at opleve vinteren selv spejlet i lyd – dens kulde, dens lys og dens ro.
Efter koncerten tog Katherine og hendes mand mig med ud på små ture i det snedækkede skotske landskab, til landsbyer og bakker uden for byen.
Vi gik gennem de stille gader, hvor sneen dæmpede alle lyde, og hun viste mig udsigter og stier, som på sin egen måde mindede mig om hjemmets vidder i Grønland.
Det blev ikke blot et samarbejde, men et venskab – en fortsat rejse i lyd og tillid, der senere udfoldede sig i improvisatoriske møder som Arctic Edgelands (2024), som jeg vil fortælle mere om en anden gang.
Refleksion af Katherine Wren (Nordic Viola, Skotland)
Ukioq blev bestilt til Nordic Viola som en del af RSNO Chamber Series i 2018 og er skrevet for fløjte, bratsch og fagot.Det er et musikalsk svar på færøske Kári Bæks Vár (Forår) for samme besætning – og skildrer vinteren fra et grønlandsk perspektiv.
Der er en fornemmelse af kulde og is, af vinterens alvor, men også af glæde, leg og energi i musikken.
Jeg tilbragte en måned i Grønland i 2017 og fik mange muligheder for at lære landet, naturen, menneskene og musikken at kende gennem Arnannguaq.
For mig indfanger dette værk mange af de følelser, jeg oplevede dér, og jeg føler en dyb personlig forbindelse til det.
Ukioq er indspillet af Nordic Viola(Helen Brew – fløjte, Katherine Wren – bratsch, David Hubbard – fagot).
Det har altid været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Arnannguaq.Alt aftales tydeligt på forhånd, og arbejdet leveres altid til tiden og med højeste professionalisme.
Ved premieren på Ukioq var hun den perfekte ambassadør for sit land – hun tog sig tid til at tale med publikum om sit arbejde og om Grønland.
Vinterens efterklang
At læse Kathrines ord bevæger mig dybt.
Hun var den første, jeg arbejdede med i Skotland – en musiker, som både er visionær og generøs.
Katherine er en kunstnerisk entreprenør i ordets bedste betydning: hun bygger broer mellem lande og mennesker, skaber rammer for eksperimenter og får samtidsmusik til at føles både naturligt og trygt.
Hun formåede at skabe et rum, hvor mit grønlandske lydunivers kunne møde et andet – ikke som kontraster, men som spejlinger.
Ukioq blev begyndelsen på et fælles sprog, hvor klang og natur, vinter og varme, struktur og frihed smeltede sammen.
En drøm, der skal ud i verden
Selv i vinterens stilhed tror jeg på den vedholdende rytme under sneen – en puls, der minder os om, at livet stadig bevæger sig, selv når alt synes stille.
Gennem min musik ønsker jeg at dele denne oplevelse – denne måde at lytte på – og jeg håber, at nogen et sted derude vil kunne spejle sig i det 💖
… Så nu sender jeg min drøm ud i universet ✨ og håber, den bliver grebet 🥰
Qujanaq 🙏 Tak 🙏 Thank yo
Arnannguaq Gerstrøm
Fakta
🎶 Ukioq / Vinter – for fløjte, bratsch og fagot
Af Arnannguaq Gerstrøm
År: 2017
Bestilt af: Nordic Viola, Skotland
Udgivet på albummet: Elsewhere, Elsewhen (Nordic Viola, 2023)
Kommentarer