Fløjtenist
Jeg er fløjtenist helt ind i hjertet og elsker at spille.
Jeg optræder som solist, samt i ensembler og orkestre.
Vejen til musikken
Jeg startede autodidakt i Ilulissat, Nordgrønland, som barn. Som ung rejste jeg til Roskilde, da jeg ønskede at modtage fløjteundervisning, samtidig tog jeg en gymnasial uddannelse. Jeg startede efterfølgende på MGK (Musikalsk Grundkursus) på Frederiksberg, hvor jeg gik i tre år, hvorefter jeg blev optaget på musikkonservatorieuddannelsen. Denne kandidatuddannelse tog jeg i Malmö og Manchester, samtidig tog jeg mesterkurser forskellige steder i Sverige, Danmark, Østrig, Frankrig og England. I 2004 opnåede jeg titlen ’Master of Fine Arts’ med fløjte som hovedfag.
Efter min debut har jeg givet en lang række koncerter i Grønland, Færøerne, Island, England, Venezuela og Danmark, som fløjtenist, solist ved symfoniorkestre og i kammermusiksammenhænge.